Carl Hansen & Søn

LM92 Metropolitan

  • Leveringstid: Bestillingsvare - kontakt os og hør nærmere
Metropolitan stolen blev designet af makkerparret Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen i 1949. Med sit organiske formsprog og høje håndværkskvalitet indskriver Metropolitan stolen sig i dansk møbelhistories storhedstid Danish Modern.
 
 
Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen designede omkring 300 værker, og har således været med til at sætte deres tydlige præg på dansk design gennem tiden. Heraf bliver Metropolitan stolen betragtet som deres hovedværk.
 
 
Stolen fik sit gennembrud på udstillingen The Arts of Denmark på Metropolitan Museum of Art i New York i 1960, hvor det ypperste inden for dansk design og kultur blev fremvist. Det var her stolen fik sit navn.
 
 
Metropolitan stolen er udført i enten massivt egetræ eller valnød og med sæde og ryg i kernelæder i natur, cognac eller sort.
 
 
Metropolitan stolen er blevet hædret af Wallpaper Magazine med den prestigefyldte Wallpaper Design Award 2015.

Kontakt os
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.