Fredericia Furniture

Trinidad

  • Designer: Nanna Ditzel
  • Leveringstid: Bestillingsvare - kontakt os og hør nærmere
Overalt i Caribien finder man spor fra kolonitiden, ikke mindst i form af den victorianske arkitekturs kunstfærdige træudskæringer, som opløser facaderne i lys og skygge – den såkaldte Ginger Bread-teknik. Her hentede Nanna Ditzel inspiration til Trinidad. Præcis som en Ginger Bread-facade leger stolen kærligt med sollyset og tegner foranderlige skygger på gulvet og væggene. I takt med solens gang over himlen, ændrer Trinidad sit eget og rummets udseende i et skyggespil, der på én gang gør stolen både gennemsigtig og iøjnefaldende. Med det lette design, der nænsomt omslutter kroppen, klæder stolen ikke kun omgivelserne, men også dem, der sætter sig i den. De skærmformede skaller og slidserne sikrer, ud over det venlige indtryk, en god siddekomfort. Trinidad fås med eller uden armlæn og fremstilles i en række smukke træsorter og karakteristiske farver. Stolen er stabelbar uden armlæn og fås med polstret sæde i stof eller læder. Ud over spisebordsstolen findes også det matchende bord Tobago samt en barstol.

Kontakt os