PP Møbler

PP518 Tyrestolen

  • Designer: Hans J. Wegner
  • Leveringstid: Bestillingsvare - kontakt os og hør nærmere
Med sine kraftige tyrehorn breder denne stol sine armlæn ud i en komfortabel overdådighed. Her er ikke sparet på noget, for her har Wegner sat alt ind på at lave en stol, der i sin stramme organiske form sætter individet i centrum. Her skal man sidde formidabelt! Arme og ryg kan støtte sig til de to store stykker massivt træ, der er samlet i midten af seks palisander-tapper og udgør kopstykket. Et stykke kunsthåndværk, der udfordrer snedkeren tilsyneladende med det ene formål at opnå den sublime siddeoplevelse. Alt andet synes mindre vigtigt, men som sædvanlig har Wegner formået ud fra dette kraftfulde udtryk at danne en fuldendt helhed med sin helt egen karakter.   De to armlæn, der tilsammen danner kopstykket er altid skåret ud af samme stykke træ, således at åretegningerne passer til hinanden.   Vælg mellem eg, ask eller kirsebærtræ.

Kontakt os